A SHOCHING CONFESSION BY A FORMER TOP MOIS OFFICIAL
By Reza Shafa - Thursday, 23 October 2008 [1]
A former deputy at the Research Division of the mullahs’ Ministry of Intelligence and Security (MOIS), made a shocking confession that during the 1988 political prisoner executions by the mullahs’ regime, 33,700 people were executed and buried in mass graves.
Reza Malek, who worked at the MOIS when Ali Fallahian was its minister, made the revelation by appearing in a video tape. He was a colleague of the notorious Saeed Emami. After Emami’s arrest when the so-called chain murders were revealed and factional feuds within the regime ensued, Malek was also arrested and held in Ward 209 of Tehran's Evin prison run by the MOIS. After spending seven years in solitary confinement at MOIS, Reza Malek submitted a shocking video confession to the UN Secretary General about the crimes committed by the murderous MOIS.
According to this former MOIS official, there are between 170 to190 mass graves in various locations. In Tehran alone, there are 100 secret prisons and torture chambers affiliated with the MOIS.
Excerpts of this former MOIS official’s confessions include:
Your Excellency [referring to the UN Secretary General Ban Ki-moon], with over a hundred cells, it has been some time that Ward 209 has been expanded. Some new cells have been constructed. Two rooms have been built and some of the older cells have been combined together. Soundproof torture chambers even have their own isolated doors.
These dark rooms are built under the building and are soundproof, and this is only a small portion of the Evin prison. The MOIS has over 100 secret prisons in Tehran. Your Excellency, there are such chambers all over the country, and they are run like execution chambers.
Your Excellency, if you are looking for genocide and criminals, in Iran there are between 170 to 190, perhaps more, mass graves. Your Excellency, in reality, these graves contain about a truck-full of bodies, or three to four containers. Just to prevent the families from being able to access the bodies, they have removed some of them or poured concrete in the graves. The bodies were buried in mass graves dug deep into the ground. They included 11-12 year old children and pregnant women.
Your Excellency, these crimes are committed by these very people who simply resemble humans and falsely claim to defend Islam, revolution and the export of it. Yes, at the hands of the deceitful and totalitarian mullahs.
Your Excellency, the regime’s crimes are so extensive that in a matter of a few days in 1988, more than 33,700 prisoners with varying sentences (a year, two years, five years), were executed and transferred to various places by containers and buried in graves by bulldozers. They were innocently buried by the criminal and deceitful mullahs’ regime. This is the result of the velayat-e faqih (absolute clerical rule) regime, which has subjected all that is humane to death and destruction.
[1] http://ncr-iran.org/content/view/5713/1/
Monday, 3 November 2008
Wednesday, 8 October 2008
Henrettelse af mindreårige i Iran - 2008
HENRETTELSE AF MINDREÅRIGE I IRAN
I Iran bliver piger myndige i en alder af 9 år mens drenge bliver myndige når de er 15 år, og herefter kan de idømmes dødsstraf. Henrettelse af mindreårige, som er personer dømt for forbrydelser de angiveligt har begået mens de var under 18 år, er forbudt ifølge international ret.
Det fremgår af tal fra Amnesty International at Iran er det land i verden, der har henrettet flest mindreårige siden 1990. Siden år 2000 har Iran henrettet flere mindreårige end alle øvrige lande sammenlagt. I 2008 kendes der endnu kun til henrettelser af mindreårige i Iran, hvor 6 sådanne personer er blevet henrettet. [1]
Amnesty påpeger ligeledes at det iranske retssystem lider af alvorlige mangler, hvilket ofte resulterer i urimelig rettergang, herunder i sager hvor tiltalte kan idømmes dødsstraf. Disse mangler omfatter blandt andet: fraværet af adgang til juridisk bistand og forsvarere efter eget valg; dårlig behandling under fængsling inden rettergang; tilladelse til at opnå tilståelser under tvang til anvendelse i retsprocessen; anvendelse af detentionscentre udenfor det officielle fængselssystem; nægtelse af retten til at kontakte vidner til eget forsvar, undladelse af at give forsvarere tilstrækkelig tid til at præsentere sager samt fængsling af forsvarsadvokater i tilfælde af deres protester mod urimelige retsprocesser.[1]
Tirsdag den 26.august 2008 blev Behnam Zare hængt for en forbrydelse han havde begået i en alder af 15 år. Han var den anden mindreårige der blev hængt inden for en uge. [2]
Nedenfor er hans sidste appel til omverdenen om at rede hans liv. [3]

[3]
I Iran bliver piger myndige i en alder af 9 år mens drenge bliver myndige når de er 15 år, og herefter kan de idømmes dødsstraf. Henrettelse af mindreårige, som er personer dømt for forbrydelser de angiveligt har begået mens de var under 18 år, er forbudt ifølge international ret.
Det fremgår af tal fra Amnesty International at Iran er det land i verden, der har henrettet flest mindreårige siden 1990. Siden år 2000 har Iran henrettet flere mindreårige end alle øvrige lande sammenlagt. I 2008 kendes der endnu kun til henrettelser af mindreårige i Iran, hvor 6 sådanne personer er blevet henrettet. [1]
Amnesty påpeger ligeledes at det iranske retssystem lider af alvorlige mangler, hvilket ofte resulterer i urimelig rettergang, herunder i sager hvor tiltalte kan idømmes dødsstraf. Disse mangler omfatter blandt andet: fraværet af adgang til juridisk bistand og forsvarere efter eget valg; dårlig behandling under fængsling inden rettergang; tilladelse til at opnå tilståelser under tvang til anvendelse i retsprocessen; anvendelse af detentionscentre udenfor det officielle fængselssystem; nægtelse af retten til at kontakte vidner til eget forsvar, undladelse af at give forsvarere tilstrækkelig tid til at præsentere sager samt fængsling af forsvarsadvokater i tilfælde af deres protester mod urimelige retsprocesser.[1]
Tirsdag den 26.august 2008 blev Behnam Zare hængt for en forbrydelse han havde begået i en alder af 15 år. Han var den anden mindreårige der blev hængt inden for en uge. [2]
Nedenfor er hans sidste appel til omverdenen om at rede hans liv. [3]

Behnam Zare (Shiraz)
[3]
“My name is Behnam Zare, and I have been incarcerated at the Adel Abad prison in the city of Shiraz for the past three years. I committed murder at the age of 15, and I now regret what I did. I ask all of you, advocates of human rights and free individuals, to save my life. What happened was an accident. I’m pleading that you save my life. I want to live and be free. Right now, I’m spending the last days of my life. I may be taken to the gallows any minute now. Will God approve of the death of a 15 year old? I ask all those who hear my voice, is there anyone who can help me? I want you to communicate my message to the authorities. I call on you to save my life because I want to live.” [4]
_________________________
[1] Amnesty International - Iran: The last executioner of children - juni 2007;
www.amnesty.org: Death penalty: Executions of child offenders since 1990
[2] Iran hangs second teenage - BBC- 27. aug. 2008;
[3] Sound from News on Simay-Azadi - Iran National TV: http://www.iranntv.com/
[4] www.ncr-iran.org: Iran-Second minor executed in a week - Af Mostafa Naderi - 28. aug. 2008;
Iran-Mullahs hanged another minor - NCRI - 26. aug. 2008
_________________________
[1] Amnesty International - Iran: The last executioner of children - juni 2007;
www.amnesty.org: Death penalty: Executions of child offenders since 1990
[2] Iran hangs second teenage - BBC- 27. aug. 2008;
[3] Sound from News on Simay-Azadi - Iran National TV: http://www.iranntv.com/
[4] www.ncr-iran.org: Iran-Second minor executed in a week - Af Mostafa Naderi - 28. aug. 2008;
Iran-Mullahs hanged another minor - NCRI - 26. aug. 2008
Thursday, 21 August 2008
Tuesday, 19 August 2008
Dødsstraf i Iran - 2008
DØDSSTRAF I IRAN
Ifølge Amnesty International resulterede 2007 i et markant fald i antallet af registrerede henrettelser på verdensplan, og den 15. november 2007 vedtog FN's Generalforsamling en resolution, om et moratorium for anvendelse af dødsstraf - opfordring til at indføre et stop for alt brug af dødsstraf. For 2007 beretter de officielle statistikker om 1.252 henrettede i 24 lande, hvilket er et fald på 21 procent i forhold til 2006. Denne udvikling i antallet af registrerede henrettelser samt holdningen til dødsstraf blandt verdens lande står i skarp kontrast til situationen i Iran. I 2006 henrettede Iran 177 personer, mens mindst 317 personer blev henrettet i 2007, hvilket er en stigning på omkring 79 %. I 2005 havde Amnesty registreret 94 henrettelser i Iran, og således er der sket en stigning på 237 % i antallet af registrerede henrettelser i Iran fra 2005 til 2007.
Antallet af henrettelser i Iran udgør en fjerdedel af de 1252 henrettelser i 24 lande, som organisationen har registrerede i 2007. Efter Kina, med et indbyggertal på 1,314 mia., og mindst 470 henrettelser i 2007, er Iran, med et indbyggertal på 68 mil. og altså mindst 317 henrettelser i 2007, det land i verden, der henretter flest mennesker. [1]
Iran ratificerede Den Internationale Konvention om Civile og Politiske Rettigheder i 1975 og Konventionen om Barnets Rettigheder i 1994. Anvendelse af dødsstraf, herunder overfor politiske fanger, foregik i Iran under Shah-styret frem til 1979, men denne praksis har siden nået helt andre dimensioner under præstestyret.
Menneskerettighedssituationen i Iran er et emne, der siden præstestyrets magtovertagelse i 1979, har været et tilbagevendende punkt på dagsordner ved FN’s Generalforsamlinger, og i 1983 forelå der første gang et resolutionsforslag vedrørende situationen. I perioden 1986 til 2007, er det iranske styre næsten årligt blevet fordømt for overtrædelser af menneskerettighederne, og der er blevet vedtaget 20 resolutioner i FN’s Generalforsamling.
Disse overtrædelser af menneskerettighederne som foregår systematisk omfatter i hovedtræk: undertrykkelse af ytringsfrihed, fredelig forsamlingsfrihed, tænkefrihed, pressefrihed; undertrykkelse af religiøse - og etniske mindretal samt kvinders rettigheder; anvendelse af tortur og anden nedværdigende og umenneskelig straf som stening, offentlig piskning, amputation af kropsdele og henrettelser; et højt antal henrettelser uden internationalt anerkendte retssikkerhedsmæssige foranstaltninger samt forsømmelse af internationale standarder vedrørende administration af retfærdighed og fraværet af en passende retsproces.[2]
FN’s Generalforsamling vedtog for første gang i 1986 en resolution, hvor den udtrykte sin bekymring omkring blandt andet summariske og arbitrære henrettelser i Iran, under fraværet af retten til en retfærdig rettergang.
I perioden 1993 til 2007 er præstestyret blevet fordømt 13 gange i resolutioner vedtaget i FN’s Generalforsamling for overtrædelser af menneskerettighederne, hvilket omfatter et højt eller meget højt antal henrettelser, uden internationalt anerkendte retssikkerhedsmæssige foranstaltninger samt under forsømmelse af internationale standarder vedrørende administration af retfærdighed og fraværet af en passende retsproces.[3]
I 1988 blev titusinder af politiske fanger henrettet på grundlag af et religiøst dekret (fatwa) udstedt af den nu afdøde Ayatollah Khomeini, som på det tidspunkt var landets åndelige leder – også betegnet som ’Lederen’, hvilket er landets øverste religiøse og politiske autoritet. Det fremgår blandt andet af en rapport til FN’s Menneskerettighedskommission fra 2001 (af Karen Parker, J.D. for International Educational Development - Humanitarian Law Project), at Ayatollah Motazeri som er tidligere udnævnt efterfølger til Ayatollah Khomeini, har offentliggjort dokumenter der indikerer at op mod 30.000 politiske fanger blev henrettet alene i 1988. I rapporten betegnes begivenhederne i 1988 som en massakre på politiske fanger og et meget tydeligt tilfælde af forbrydelser mod menneskeheden. Desuden understreger rapporten at mange af Irans nuværende ledere, herunder Irans nuværende åndelige leder Ayatollah Khamenei, og tidligere præsident Khatami og Rafsanjani, sammen med embedsmænd stadig ansat i retsvæsenet, spillede en central rolle i denne massakre.[4]
Ifølge den iranske modstandsbevægelse i eksil National Council of Resistance of Iran (NCRI), er mere end 120.000 politiske fanger blevet henrettet under præstestyret.[5]
ANDRE SOCIALE FORHOLD
I 2007 består Irans befolkning af 68 millioner mennesker, hvor to ud af tre er under 30 år og hver anden er arbejdsløs. Det anslås at der findes omkring 3 millioner narkomaner i Iran, der er afhængig af opium, heroin og crack, og 300.000 prostituerede alene i Teheran, en by på omkring 14 millioner indbyggere. Det vurderes at inflationen i landet er på mindst 25 procent og at op mod halvdelen af den iranske befolkning i byerne lever under fattigdomsgrænsen. Iran lider desuden af et voldsomt ’hjerneflugt’, og det anslås, at 150.000 universitetsuddannede hvert år forlader landet.[6]
Det fremgår af FN’s World Drug Report fra perioden 1999 til 2008, at Iran i alle årene er det land i verden, hvor størst andel af populationen over 15 år, svarende til 2,8 %, er afhængig af opiat narkotika.[7]
NGO’er anslår at antallet af gadebørn i Iran, som officielt er vurderet til 60.000, inden for de seneste år er steget til 200.000 eller mere. Mange af dem er efterkommere af Afghanske flygtninge, mens andre er fra familier der på grund af sociale omstændigheder, har været tvunget til at ty til deres børns arbejdskraft som indtægtskilde.[8]
Lederen af Irans Retsvæsen, Ayatollah Shahroudi, udtalte den 27. feb. 2008 at ”Tendensen af retssager i Retsvæsenet er overvældende. Dannelsen af 8 millioner retssager i løbet af det sidste år betyder en retslig og juridisk sygdom samt en seriøs skade på samfundet”. Shahroudi beskrev dannelsen af 8 millioner retssager på et år som et ”fundamentalt problem” og tilføjede at ” I et land som Indien, med en population på i nærheden af en milliard, indgives 4 millioner sager årligt”. I december 2007 sagde Shahroudi ”det er ulykkeligt at der aktuelt registreres 8 millioner sager i retsvæsenet årligt, hvilket er resultat af mere end 1500 lovovertrædelser beskrevet i Irans straffelov”. Han tilføjede samtidig, at der foruden de 8 millioner sager, aktuelt var 4 millioner sager der blev behandlet af råd dannet til at løse stridspunkter. Således er der ifølge Shahroudi, i nærheden af 12 millioner retssager i Iran årligt.[9]
Ifølge ’Journalister Uden Grænser’ – ’Reporters Without Borders’ – ”fortsætter Iran med at være Mellemøstens største fængsel for pressen”, og i organisationens årlige opgørelse over pressefrihed i verden, rangerer Iran i 2007 som nr. 166 ud af 169 lande. I august 2007 berettede organisationen om 11 fængslede journalister, hvoraf mindst 2 var dømt til døden, og afventede deres straf.[10]
HENRETTELSE AF MINDREÅRIGE
I en periode af 2007 var Iran det eneste land, der stadigvæk officielt henrettede kriminelle mindreårige – personer der har begået kriminelle handlinger inden de er fyldt 18 år. Regeringer i alle andre lande havde overholdt de ratificerede internationale aftaler, der forbyder sådanne henrettelser. I Iran bliver piger myndige i en alder af 9 år mens drenge bliver myndige når de er 15 år, og herefter kan de idømmes dødsstraf.
Amnesty International har offentliggjort navnene på 71 mindreårige kriminelle, der står til at skulle henrettes i Iran, og bemærker, at det egentlige tal kan være langt højere, idet mange henrettelser finder sted, uden at det bliver rapporteret. Blandt de 24 kriminelle mindreårige, der er blevet henrettet i Iran siden 1990, var 11 af dem under 18 år, da henrettelsen fandt sted, mens de resterende blev tilbageholdt på dødsgangen, indtil de var fyldt 18 år.
Dog gennemførte tre lande i 2007 - Iran, Saudi Arabien og Yemen - henrettelser af personer, der var under 18 år, da de begik forbrydelsen, hvilket er i strid med international ret. Men ifølge tal fra Amnesty International er Iran det land, der har henrettet flest mindreårige siden 1990, og landet har henrettet flere mindreårige siden år 2000 end alle øvrige lande sammenlagt.[11]
Amnesty påpeger ligeledes at det iranske retssystem lider af alvorlige mangler, hvilket ofte resulterer i urimelig rettergang, herunder i sager hvor tiltalte kan idømmes dødsstraf. Disse mangler omfatter blandt andet: fraværet af adgang til juridisk bistand og forsvare efter eget valg; dårlig behandling under fængsling inden rettergang; tilladelse til at opnå tilståelser under tvang til anvendelse i retsprocessen; anvendelse af detentionscentre udenfor det officielle fængselssystem; nægtelse af retten til at kontakte vidner til eget forsvar, undladelse af at give forsvare tilstrækkelig tid til at præsentere sagen samt fængsling af forsvarsadvokater i tilfælde af deres protest mod urimelige retsprocesser.[12]
HENRETTELSE VED STENING
Henrettelse ved stening er en straf der er foreskrevet i Irans straffelov, og anvendes specifikt for utroskab af gifte mænd eller kvinder. Det er præciseret i straffeloven at stenene skal udvælges således at de er store nok til at forvolde smerte, men ikke så store at de forårsager en for hurtig død. Metoden er dermed tiltænkt så ofret får den mest lidelsesfulde død. Således er stening en særdeles grotesk og rædselsvækkende praksis, der er straf for et forhold der i langt de fleste lande ikke engang er en forbrydelse i straffeloven. Det er flest kvinder der dømmes til døden ved stening.[13]
I december 2002 udsendte lederen af Irans Retsvæsen, Ayatollah Shahroudi, et direktiv til dommerne, og beordrede et moratorium for dødsstraf ved stening og anvendelse af alternative straffe i stedet. Til trods for dette direktiv og andre efterfølgende anbefalinger og religiøse dekreter fra højtstående præster, anvendes stening stadig ufortrødent i Iran.[14]
Lederen af menneskerettighedskomiteen for præstestyrets retsvæsen, Mohammad-Javad Larijani, forsvarede i juli og september 2007 offentligt anvendelsen af stening som straf, og udtalte at denne praksis ikke er i uoverensstemmelse med internationale menneskerettighedsstandarder.[15]
I januar 2008 ventede 9 kvinder og 2 mænd på at blive stenet til døde i Iran, og i februar 2008 fik to kvinder og en mand stadfæstet deres dødsdom ved stening.[16]
Foruden hængning, herunder også offentligt, skydning samt stening kan en person dømmes til døden ved at blive ’kastet ud fra et højt sted’ eller ’en klippe’. I januar 2008 blev to mænd, Tayyeb Karimi og Yazdan, fra byen Shiraz dømt til døden ved denne metode, og eksekvering af deres dom er umiddelbart forestående.[17]
DØDSSRAF I IRANS STRAFFELOV
I den iranske straffelov skelnes mellem fem typer forbrydelser: hodoud (forbrydelser mod ’hellig vilje’, for hvilket straffen er foreskrevet i Islamisk Lov); qesas (forbrydelser for hvilket straffen er som gengældelse – generelt som ’øje for øje’), diveh (forbrydelser der straffes med kompensation); ta’zir (forbrydelser der medfører skønsmæssig straf, og som ikke er udledt af Islamisk Lov) samt forbrydelser der dømmes med afskrækkende eller forebyggende straf. Dødsstraf anvendes med sikkerhed for forbrydelser under hodoud og ta’zir, og er tilgængelig for mord under qesas.[18]
Under kategorien hudoud anvendes dødsstraf for følgende forbrydelser: utroskab af gifte mennesker, incest, voldtægt, utugt for fjerde gang af en ikke-gift person, som har været straffet hvert af de forrige tilfælde, indtagelse af alkohol for tredje gang, når personen har været straffet for hvert af de forrige tilfælde, ’sodomy’, homoseksuel aktivitet mellem mænd og mellem kvinder for fjerde gang, når personen har været dømt for hvert af de forrige tilfælde, utugt af en ikke-muslim med en muslimsk kvinde, samt falsk beskyldning om utroskab eller ’sodomy’ for fjerde gang, når personen har været dømt for hvert af de forrige tilfælde.
Loven vedrørende hudoud muliggør dødsstraf som en af fire mulige straffe, for personer dømt for en vagt defineret forbrydelse, som er ’at være fjendtlig over for gud’ (’mohareb’) og ’at være korrupt på jorden’ (’mofzid fil arz’). Disse forbrydelser er defineret i straffeloven som ’Enhver person der tyr til våben for at skabe terror, frygt eller bryde offentlig sikkerhed og frihed, vil blive betragtet som mohareb og korrupt på jorden’. Andre artikler i straffeloven præciserer at personer dømt for væbnet røveri, landevejsrøveri, medlemskab eller støtte af en organisation der søger at vælte styret eller planlægning af at vælte styret ved at anskaffe våben til dette formål, vil blive betragtet som mohareb.
Eftersom hudoud forbrydelser betragtes som forbrydelser mod gud, er der ikke mulighed for benådning, som det er tilfældet med forbrydelser under ta’zir.[19]
I sager under kategorien qesas, hvor et offer er dræbt eller voldt skade på, er den skyldiges dom en straf som gengældelse eller hævn. I sager om mord betyder dette at familien til offeret har ret til at få den skyldige dømt til døden og dræbt. I stedet kan familien vælge at tilgive forbryderen, og acceptere diyeh, som er en form økonomisk erstatning eller ’blodpenge’.[20]
Der er kun en forbrydelse under kategorien ta’zir, hvor dødsstraf nævnes i straffeloven, hvilket er forbrydelsen at ’forbande profeten [af Islam]’ (artikel 513). På grundlag af denne artikel kan kætteri eller apostasi, det at give afkald på den islamiske tro eller konvertere til en anden tro fra Islam, ligeledes medføre dødsstraf.[21]
I over 20 år er det iranske præstestyre blevet fordømt i FN for grove og systematiske brud på befolkningens helt grundlæggende menneskerettigheder, og herunder et højt eller meget højt antal henrettelser uden internationalt anerkendte retssikkerhedsmæssige foranstaltninger, samt forsømmelse af internationale standarder vedrørende administration af retfærdighed og fraværet af en passende retsproces.
I Iran kan mennesker officielt blive dømt til døden og henrettet for en lang række mere eller mindre præcist formulerede forbrydelser, som blandt andet mord, væbnet røveri, voldtægt, blasfemi, apostasi eller kætteri - frafald fra Islam, utroskab, utugt for fjerde gang, prostitution, homoseksualitet, narkorelaterede forbrydelser, tredje gang taget for alkoholindtagelse, konspiration mod det islamiske regime, samt ’fjendskab mod gud’ og at være ’korrupt på jorden’. De henrettelsesmetoder der anvendes i Iran er hængning, herunder offentligt; skydning; stening samt at blive ’kastet ud fra et højt’ sted eller ’en klippe’.
Under disse forhold var det iranske præstestyre altså ansvarlig for en fjerdedel af alle registrerede henretelser i verden i 2007, med mindst 317 henrettede blandt 1252 registrerede henrettelser i 24 lande.
Billeder af offentlige henrettelser og ydmygelser bliver i nogle tilfælde offentliggjort af Irans statslige nyhedsbureauer. Nedenstående er links til nogle af disse billeder af offentlige henrettelser og ydmygelser. Der skal advares mod meget stærke billeder.
Offentlige ydmygelser – maj 2007
- Link: http://www.iranfocus.com/modules/news/article.php?storyid=11305
- Link: http://www.iranfocus.com/modules/news/article.php?storyid=11307
- Link: http://www.iranfocus.com/modules/news/article.php?storyid=11309
- Link: http://www.iranfocus.com/modules/news/article.php?storyid=11311
Henrettelse - 1. august 2007
- Link: http://www.iranfocus.com/modules/news/article.php?storyid=11995
- Link: http://www.iranfocus.com/modules/news/article.php?storyid=11997
Henrettelse - 3. august 2007
- Link: http://www.iranfocus.com/modules/news/article.php?storyid=12002
- Link: http://www.iranfocus.com/modules/news/article.php?storyid=12003
Af Poyan Taherloo.
_____________________
[1] Amnesty International: Death Sentences and Executions in 2007
[2] Resolutions adopted by the UN General Assembly on the Situation of human rights in the Islamic Republic of Iran: www.UNBISnet.un.org - United Nations Dag Hammarskjöld Library
[3] Ibid.
[4] Khomeini fatwa 'led to killing of 30,000 in Iran' - The Telegraph - 19. juni 2001;
Rapport til FN’s Menneskerettighedskommission fra 2001 - af Karen Parker, J.D. - for International Educational Development - Humanitarian Law Project;
'Crime Against Humanity' - By Foreign Affairs Committee of The National Council of Resistance of Iran (NCRI), 2001
[5] 'Islamic Fundamentalism - The new Global Threat' – By Mohammad Mohaddessin, 1993
[6] Forbandet ungdom i Iran - Berlingske Tidende - 24. nov. 2007;
Iran's Sex Slaves Suffer Hideously Under Mullahs - Insight on the News - 23. juli 2004 - Udarbejdet af Dr. Donna M. Hughes - professor ved University of Rhode Island - Women's Studies Program
[7] UN World Drug Report 1999-2005
[8] A generation of street kids hustling in Iran – Los Angeles Times - 22. april 2007
[9] Iran Liberation nr. 261 – 10. marts 2008
[10] Worldwide Press Freedom Index 2007 - Reporters without borders – okt. 2007;
Two journalists under sentence of death now on 42nd day of hunger strike - Reporters without borders – 24. aug. 2007
[11] Amnesty International – Iran: The last executioner of children – juni 2007;
www.amnesty.org: Death penalty: Executions of child offenders since 1990
[12] Ibid.
[13] Amnesty International – Iran - End execution by stoning – jan. 2008
[14] Amnesty International – Iran - End execution by stoning – jan. 2008
[15] Top Iranian regime’s official defends stoning - AFP - 15. juli 2007
[16] Amnesty International – Iran - End execution by stoning – jan. 2008
[17] Declaration by the Presidency on behalf of the EU concerning death sentences in Iran - CFSP Statement - 25. jan. 2008
[18] Amnesty International – Iran: The last executioner of children – juni 2007
[19] Ibid.
[20] Ibid.
[21] Ibid.;
Briefing note on the human rights situation in the Islamic Republic of Iran – FIDH – 25. okt. 2005
Ifølge Amnesty International resulterede 2007 i et markant fald i antallet af registrerede henrettelser på verdensplan, og den 15. november 2007 vedtog FN's Generalforsamling en resolution, om et moratorium for anvendelse af dødsstraf - opfordring til at indføre et stop for alt brug af dødsstraf. For 2007 beretter de officielle statistikker om 1.252 henrettede i 24 lande, hvilket er et fald på 21 procent i forhold til 2006. Denne udvikling i antallet af registrerede henrettelser samt holdningen til dødsstraf blandt verdens lande står i skarp kontrast til situationen i Iran. I 2006 henrettede Iran 177 personer, mens mindst 317 personer blev henrettet i 2007, hvilket er en stigning på omkring 79 %. I 2005 havde Amnesty registreret 94 henrettelser i Iran, og således er der sket en stigning på 237 % i antallet af registrerede henrettelser i Iran fra 2005 til 2007.
Antallet af henrettelser i Iran udgør en fjerdedel af de 1252 henrettelser i 24 lande, som organisationen har registrerede i 2007. Efter Kina, med et indbyggertal på 1,314 mia., og mindst 470 henrettelser i 2007, er Iran, med et indbyggertal på 68 mil. og altså mindst 317 henrettelser i 2007, det land i verden, der henretter flest mennesker. [1]
Iran ratificerede Den Internationale Konvention om Civile og Politiske Rettigheder i 1975 og Konventionen om Barnets Rettigheder i 1994. Anvendelse af dødsstraf, herunder overfor politiske fanger, foregik i Iran under Shah-styret frem til 1979, men denne praksis har siden nået helt andre dimensioner under præstestyret.
Menneskerettighedssituationen i Iran er et emne, der siden præstestyrets magtovertagelse i 1979, har været et tilbagevendende punkt på dagsordner ved FN’s Generalforsamlinger, og i 1983 forelå der første gang et resolutionsforslag vedrørende situationen. I perioden 1986 til 2007, er det iranske styre næsten årligt blevet fordømt for overtrædelser af menneskerettighederne, og der er blevet vedtaget 20 resolutioner i FN’s Generalforsamling.
Disse overtrædelser af menneskerettighederne som foregår systematisk omfatter i hovedtræk: undertrykkelse af ytringsfrihed, fredelig forsamlingsfrihed, tænkefrihed, pressefrihed; undertrykkelse af religiøse - og etniske mindretal samt kvinders rettigheder; anvendelse af tortur og anden nedværdigende og umenneskelig straf som stening, offentlig piskning, amputation af kropsdele og henrettelser; et højt antal henrettelser uden internationalt anerkendte retssikkerhedsmæssige foranstaltninger samt forsømmelse af internationale standarder vedrørende administration af retfærdighed og fraværet af en passende retsproces.[2]
FN’s Generalforsamling vedtog for første gang i 1986 en resolution, hvor den udtrykte sin bekymring omkring blandt andet summariske og arbitrære henrettelser i Iran, under fraværet af retten til en retfærdig rettergang.
I perioden 1993 til 2007 er præstestyret blevet fordømt 13 gange i resolutioner vedtaget i FN’s Generalforsamling for overtrædelser af menneskerettighederne, hvilket omfatter et højt eller meget højt antal henrettelser, uden internationalt anerkendte retssikkerhedsmæssige foranstaltninger samt under forsømmelse af internationale standarder vedrørende administration af retfærdighed og fraværet af en passende retsproces.[3]
I 1988 blev titusinder af politiske fanger henrettet på grundlag af et religiøst dekret (fatwa) udstedt af den nu afdøde Ayatollah Khomeini, som på det tidspunkt var landets åndelige leder – også betegnet som ’Lederen’, hvilket er landets øverste religiøse og politiske autoritet. Det fremgår blandt andet af en rapport til FN’s Menneskerettighedskommission fra 2001 (af Karen Parker, J.D. for International Educational Development - Humanitarian Law Project), at Ayatollah Motazeri som er tidligere udnævnt efterfølger til Ayatollah Khomeini, har offentliggjort dokumenter der indikerer at op mod 30.000 politiske fanger blev henrettet alene i 1988. I rapporten betegnes begivenhederne i 1988 som en massakre på politiske fanger og et meget tydeligt tilfælde af forbrydelser mod menneskeheden. Desuden understreger rapporten at mange af Irans nuværende ledere, herunder Irans nuværende åndelige leder Ayatollah Khamenei, og tidligere præsident Khatami og Rafsanjani, sammen med embedsmænd stadig ansat i retsvæsenet, spillede en central rolle i denne massakre.[4]
Ifølge den iranske modstandsbevægelse i eksil National Council of Resistance of Iran (NCRI), er mere end 120.000 politiske fanger blevet henrettet under præstestyret.[5]
ANDRE SOCIALE FORHOLD
I 2007 består Irans befolkning af 68 millioner mennesker, hvor to ud af tre er under 30 år og hver anden er arbejdsløs. Det anslås at der findes omkring 3 millioner narkomaner i Iran, der er afhængig af opium, heroin og crack, og 300.000 prostituerede alene i Teheran, en by på omkring 14 millioner indbyggere. Det vurderes at inflationen i landet er på mindst 25 procent og at op mod halvdelen af den iranske befolkning i byerne lever under fattigdomsgrænsen. Iran lider desuden af et voldsomt ’hjerneflugt’, og det anslås, at 150.000 universitetsuddannede hvert år forlader landet.[6]
Det fremgår af FN’s World Drug Report fra perioden 1999 til 2008, at Iran i alle årene er det land i verden, hvor størst andel af populationen over 15 år, svarende til 2,8 %, er afhængig af opiat narkotika.[7]
NGO’er anslår at antallet af gadebørn i Iran, som officielt er vurderet til 60.000, inden for de seneste år er steget til 200.000 eller mere. Mange af dem er efterkommere af Afghanske flygtninge, mens andre er fra familier der på grund af sociale omstændigheder, har været tvunget til at ty til deres børns arbejdskraft som indtægtskilde.[8]
Lederen af Irans Retsvæsen, Ayatollah Shahroudi, udtalte den 27. feb. 2008 at ”Tendensen af retssager i Retsvæsenet er overvældende. Dannelsen af 8 millioner retssager i løbet af det sidste år betyder en retslig og juridisk sygdom samt en seriøs skade på samfundet”. Shahroudi beskrev dannelsen af 8 millioner retssager på et år som et ”fundamentalt problem” og tilføjede at ” I et land som Indien, med en population på i nærheden af en milliard, indgives 4 millioner sager årligt”. I december 2007 sagde Shahroudi ”det er ulykkeligt at der aktuelt registreres 8 millioner sager i retsvæsenet årligt, hvilket er resultat af mere end 1500 lovovertrædelser beskrevet i Irans straffelov”. Han tilføjede samtidig, at der foruden de 8 millioner sager, aktuelt var 4 millioner sager der blev behandlet af råd dannet til at løse stridspunkter. Således er der ifølge Shahroudi, i nærheden af 12 millioner retssager i Iran årligt.[9]
Ifølge ’Journalister Uden Grænser’ – ’Reporters Without Borders’ – ”fortsætter Iran med at være Mellemøstens største fængsel for pressen”, og i organisationens årlige opgørelse over pressefrihed i verden, rangerer Iran i 2007 som nr. 166 ud af 169 lande. I august 2007 berettede organisationen om 11 fængslede journalister, hvoraf mindst 2 var dømt til døden, og afventede deres straf.[10]
HENRETTELSE AF MINDREÅRIGE
I en periode af 2007 var Iran det eneste land, der stadigvæk officielt henrettede kriminelle mindreårige – personer der har begået kriminelle handlinger inden de er fyldt 18 år. Regeringer i alle andre lande havde overholdt de ratificerede internationale aftaler, der forbyder sådanne henrettelser. I Iran bliver piger myndige i en alder af 9 år mens drenge bliver myndige når de er 15 år, og herefter kan de idømmes dødsstraf.
Amnesty International har offentliggjort navnene på 71 mindreårige kriminelle, der står til at skulle henrettes i Iran, og bemærker, at det egentlige tal kan være langt højere, idet mange henrettelser finder sted, uden at det bliver rapporteret. Blandt de 24 kriminelle mindreårige, der er blevet henrettet i Iran siden 1990, var 11 af dem under 18 år, da henrettelsen fandt sted, mens de resterende blev tilbageholdt på dødsgangen, indtil de var fyldt 18 år.
Dog gennemførte tre lande i 2007 - Iran, Saudi Arabien og Yemen - henrettelser af personer, der var under 18 år, da de begik forbrydelsen, hvilket er i strid med international ret. Men ifølge tal fra Amnesty International er Iran det land, der har henrettet flest mindreårige siden 1990, og landet har henrettet flere mindreårige siden år 2000 end alle øvrige lande sammenlagt.[11]
Amnesty påpeger ligeledes at det iranske retssystem lider af alvorlige mangler, hvilket ofte resulterer i urimelig rettergang, herunder i sager hvor tiltalte kan idømmes dødsstraf. Disse mangler omfatter blandt andet: fraværet af adgang til juridisk bistand og forsvare efter eget valg; dårlig behandling under fængsling inden rettergang; tilladelse til at opnå tilståelser under tvang til anvendelse i retsprocessen; anvendelse af detentionscentre udenfor det officielle fængselssystem; nægtelse af retten til at kontakte vidner til eget forsvar, undladelse af at give forsvare tilstrækkelig tid til at præsentere sagen samt fængsling af forsvarsadvokater i tilfælde af deres protest mod urimelige retsprocesser.[12]
HENRETTELSE VED STENING
Henrettelse ved stening er en straf der er foreskrevet i Irans straffelov, og anvendes specifikt for utroskab af gifte mænd eller kvinder. Det er præciseret i straffeloven at stenene skal udvælges således at de er store nok til at forvolde smerte, men ikke så store at de forårsager en for hurtig død. Metoden er dermed tiltænkt så ofret får den mest lidelsesfulde død. Således er stening en særdeles grotesk og rædselsvækkende praksis, der er straf for et forhold der i langt de fleste lande ikke engang er en forbrydelse i straffeloven. Det er flest kvinder der dømmes til døden ved stening.[13]
I december 2002 udsendte lederen af Irans Retsvæsen, Ayatollah Shahroudi, et direktiv til dommerne, og beordrede et moratorium for dødsstraf ved stening og anvendelse af alternative straffe i stedet. Til trods for dette direktiv og andre efterfølgende anbefalinger og religiøse dekreter fra højtstående præster, anvendes stening stadig ufortrødent i Iran.[14]
Lederen af menneskerettighedskomiteen for præstestyrets retsvæsen, Mohammad-Javad Larijani, forsvarede i juli og september 2007 offentligt anvendelsen af stening som straf, og udtalte at denne praksis ikke er i uoverensstemmelse med internationale menneskerettighedsstandarder.[15]
I januar 2008 ventede 9 kvinder og 2 mænd på at blive stenet til døde i Iran, og i februar 2008 fik to kvinder og en mand stadfæstet deres dødsdom ved stening.[16]
Foruden hængning, herunder også offentligt, skydning samt stening kan en person dømmes til døden ved at blive ’kastet ud fra et højt sted’ eller ’en klippe’. I januar 2008 blev to mænd, Tayyeb Karimi og Yazdan, fra byen Shiraz dømt til døden ved denne metode, og eksekvering af deres dom er umiddelbart forestående.[17]
DØDSSRAF I IRANS STRAFFELOV
I den iranske straffelov skelnes mellem fem typer forbrydelser: hodoud (forbrydelser mod ’hellig vilje’, for hvilket straffen er foreskrevet i Islamisk Lov); qesas (forbrydelser for hvilket straffen er som gengældelse – generelt som ’øje for øje’), diveh (forbrydelser der straffes med kompensation); ta’zir (forbrydelser der medfører skønsmæssig straf, og som ikke er udledt af Islamisk Lov) samt forbrydelser der dømmes med afskrækkende eller forebyggende straf. Dødsstraf anvendes med sikkerhed for forbrydelser under hodoud og ta’zir, og er tilgængelig for mord under qesas.[18]
Under kategorien hudoud anvendes dødsstraf for følgende forbrydelser: utroskab af gifte mennesker, incest, voldtægt, utugt for fjerde gang af en ikke-gift person, som har været straffet hvert af de forrige tilfælde, indtagelse af alkohol for tredje gang, når personen har været straffet for hvert af de forrige tilfælde, ’sodomy’, homoseksuel aktivitet mellem mænd og mellem kvinder for fjerde gang, når personen har været dømt for hvert af de forrige tilfælde, utugt af en ikke-muslim med en muslimsk kvinde, samt falsk beskyldning om utroskab eller ’sodomy’ for fjerde gang, når personen har været dømt for hvert af de forrige tilfælde.
Loven vedrørende hudoud muliggør dødsstraf som en af fire mulige straffe, for personer dømt for en vagt defineret forbrydelse, som er ’at være fjendtlig over for gud’ (’mohareb’) og ’at være korrupt på jorden’ (’mofzid fil arz’). Disse forbrydelser er defineret i straffeloven som ’Enhver person der tyr til våben for at skabe terror, frygt eller bryde offentlig sikkerhed og frihed, vil blive betragtet som mohareb og korrupt på jorden’. Andre artikler i straffeloven præciserer at personer dømt for væbnet røveri, landevejsrøveri, medlemskab eller støtte af en organisation der søger at vælte styret eller planlægning af at vælte styret ved at anskaffe våben til dette formål, vil blive betragtet som mohareb.
Eftersom hudoud forbrydelser betragtes som forbrydelser mod gud, er der ikke mulighed for benådning, som det er tilfældet med forbrydelser under ta’zir.[19]
I sager under kategorien qesas, hvor et offer er dræbt eller voldt skade på, er den skyldiges dom en straf som gengældelse eller hævn. I sager om mord betyder dette at familien til offeret har ret til at få den skyldige dømt til døden og dræbt. I stedet kan familien vælge at tilgive forbryderen, og acceptere diyeh, som er en form økonomisk erstatning eller ’blodpenge’.[20]
Der er kun en forbrydelse under kategorien ta’zir, hvor dødsstraf nævnes i straffeloven, hvilket er forbrydelsen at ’forbande profeten [af Islam]’ (artikel 513). På grundlag af denne artikel kan kætteri eller apostasi, det at give afkald på den islamiske tro eller konvertere til en anden tro fra Islam, ligeledes medføre dødsstraf.[21]
I over 20 år er det iranske præstestyre blevet fordømt i FN for grove og systematiske brud på befolkningens helt grundlæggende menneskerettigheder, og herunder et højt eller meget højt antal henrettelser uden internationalt anerkendte retssikkerhedsmæssige foranstaltninger, samt forsømmelse af internationale standarder vedrørende administration af retfærdighed og fraværet af en passende retsproces.
I Iran kan mennesker officielt blive dømt til døden og henrettet for en lang række mere eller mindre præcist formulerede forbrydelser, som blandt andet mord, væbnet røveri, voldtægt, blasfemi, apostasi eller kætteri - frafald fra Islam, utroskab, utugt for fjerde gang, prostitution, homoseksualitet, narkorelaterede forbrydelser, tredje gang taget for alkoholindtagelse, konspiration mod det islamiske regime, samt ’fjendskab mod gud’ og at være ’korrupt på jorden’. De henrettelsesmetoder der anvendes i Iran er hængning, herunder offentligt; skydning; stening samt at blive ’kastet ud fra et højt’ sted eller ’en klippe’.
Under disse forhold var det iranske præstestyre altså ansvarlig for en fjerdedel af alle registrerede henretelser i verden i 2007, med mindst 317 henrettede blandt 1252 registrerede henrettelser i 24 lande.
Billeder af offentlige henrettelser og ydmygelser bliver i nogle tilfælde offentliggjort af Irans statslige nyhedsbureauer. Nedenstående er links til nogle af disse billeder af offentlige henrettelser og ydmygelser. Der skal advares mod meget stærke billeder.
Offentlige ydmygelser – maj 2007
- Link: http://www.iranfocus.com/modules/news/article.php?storyid=11305
- Link: http://www.iranfocus.com/modules/news/article.php?storyid=11307
- Link: http://www.iranfocus.com/modules/news/article.php?storyid=11309
- Link: http://www.iranfocus.com/modules/news/article.php?storyid=11311
Henrettelse - 1. august 2007
- Link: http://www.iranfocus.com/modules/news/article.php?storyid=11995
- Link: http://www.iranfocus.com/modules/news/article.php?storyid=11997
Henrettelse - 3. august 2007
- Link: http://www.iranfocus.com/modules/news/article.php?storyid=12002
- Link: http://www.iranfocus.com/modules/news/article.php?storyid=12003
Af Poyan Taherloo.
_____________________
[1] Amnesty International: Death Sentences and Executions in 2007
[2] Resolutions adopted by the UN General Assembly on the Situation of human rights in the Islamic Republic of Iran: www.UNBISnet.un.org - United Nations Dag Hammarskjöld Library
[3] Ibid.
[4] Khomeini fatwa 'led to killing of 30,000 in Iran' - The Telegraph - 19. juni 2001;
Rapport til FN’s Menneskerettighedskommission fra 2001 - af Karen Parker, J.D. - for International Educational Development - Humanitarian Law Project;
'Crime Against Humanity' - By Foreign Affairs Committee of The National Council of Resistance of Iran (NCRI), 2001
[5] 'Islamic Fundamentalism - The new Global Threat' – By Mohammad Mohaddessin, 1993
[6] Forbandet ungdom i Iran - Berlingske Tidende - 24. nov. 2007;
Iran's Sex Slaves Suffer Hideously Under Mullahs - Insight on the News - 23. juli 2004 - Udarbejdet af Dr. Donna M. Hughes - professor ved University of Rhode Island - Women's Studies Program
[7] UN World Drug Report 1999-2005
[8] A generation of street kids hustling in Iran – Los Angeles Times - 22. april 2007
[9] Iran Liberation nr. 261 – 10. marts 2008
[10] Worldwide Press Freedom Index 2007 - Reporters without borders – okt. 2007;
Two journalists under sentence of death now on 42nd day of hunger strike - Reporters without borders – 24. aug. 2007
[11] Amnesty International – Iran: The last executioner of children – juni 2007;
www.amnesty.org: Death penalty: Executions of child offenders since 1990
[12] Ibid.
[13] Amnesty International – Iran - End execution by stoning – jan. 2008
[14] Amnesty International – Iran - End execution by stoning – jan. 2008
[15] Top Iranian regime’s official defends stoning - AFP - 15. juli 2007
[16] Amnesty International – Iran - End execution by stoning – jan. 2008
[17] Declaration by the Presidency on behalf of the EU concerning death sentences in Iran - CFSP Statement - 25. jan. 2008
[18] Amnesty International – Iran: The last executioner of children – juni 2007
[19] Ibid.
[20] Ibid.
[21] Ibid.;
Briefing note on the human rights situation in the Islamic Republic of Iran – FIDH – 25. okt. 2005
Labels:
dødsstraf,
iran,
menneskerettigheder,
mindreårige,
stening,
straffelov
Subscribe to:
Comments (Atom)
